Parterapi

Jeg tilbyder parterapi til jer, der ønsker at blive sammen og få parforholdet repareret eller gjort endnu bedre.

Mange af de par, som jeg har i terapi, længes efter nærvær, tryghed, omsorg og følelsen af at være elsket og anerkendt for dem de er.

Det kræver mod at række ud og sætte ord på sine ønsker. I parterapien lærer I at vise jeres sårbarhed, så I kan finde tilbage til hinanden –  uden frygten for at blive afvist.

Jeg vil sørge for et trygt og sikkert rum, hvor I som par kan arbejde med de ting, som er svære for jer at håndtere selv, så I kan få genskabt kontakten, trygheden og intimiteten igen.

Ved at turde vise jeres sårbarhed
finder I ind til hinanden igen

Hos mig lærer I at:

  • Styrke jeres kommunikation og evne til at tale om og løse problemer
  • Få større selvindsigt og indsigt i jeres partner
  • Styrke kontakten mellem jer og skabe større nærvær
  • Få nye måder at være sammen på
  • Få glæde og tryghed tilbage i hverdagen

For at kunne hjælpe jer med at få gnisten og nærheden tilbage i jeres parforhold, har jeg brug for at lære jer godt at kende. Jeg vil derfor spørge både til jeres tanker og følelser her og nu, og jeg vil også stille spørgsmål om jeres barndom og forhold til forældre og søskende.

Jeres erfaringer fra barndommen har afgørende betydning for, hvordan I som voksne indgår i et parforhold og for hvordan jeres parforhold vil udvikle sig.

Den egentlige forandring sker i livet mellem sessionerne. Det er her, I mærker om det gør en forskel for jer at gå i parterapi. Der skal være tid til, at I kan få erfaringerne ind under huden og omsat erkendelserne fra terapirummet til jeres liv i hverdagen. 

De fleste par har brug for at komme til parsamtale mellem 8-12 gange og nogle vælger efterfølgende at komme til partjek en til to gange om året.

I er meget velkomne til at kontakte mig, hvis I har spørgsmål eller overvejelser inden, I træffer beslutning om at starte et forløb.

Den første samtale er med 25% rabat og efterfølgende er der rabat, hvis I køber 5 eller 10 samtaler

Kærlige hilsner

Michella

Parterapi, mand 31 år:
"Jeg har sammen med min kæreste været inde hos Michella til en session, hvor vi vendte alt fra de ting, der fyldte i hverdagen, til vores parforhold og vores kommunikation sammen. Michella var under hele forløbet en fantastisk formidler, som med sin afslappede og nærværende personlighed, sikrede at selv de mere ømtålelige emner blev diskuteret og at vi fik en bedre forståelse for hinanden. Jeg har kun de varmeste anbefalinger til enhver, som overvejer om parterapi er noget for dem."