Om mig

Jeg er uddannet psykoterapeut MPF ved Institut for Psykoterapi i Århus og modtager løbende supervision. Derudover er jeg også uddannet coach og lærer. Jeg bor i Odense sammen med min mand Henrik og vores to piger.

I 14 år arbejdede jeg som pædagogisk psykologisk konsulent, hvor jeg blandt andet har fungeret som familiebehandler i familier, som havde brug for samtaler og vejledning. Jeg har været projektleder for udviklingen af grupper for angstbehandling  og skilsmissegrupper for voksne. Jeg har derudover arbejdet som supervisor og visitator samt sparringspartner for ledere og pædagogisk personale i folkeskolen og specialtilbud.

Jeg har altid vist, at jeg ville arbejde som terapeut. Så da jeg for nogle år siden stod ved en skillevej i mit arbejdsliv, var tiden helt rigtig til at uddanne mig til psykoterapeut.

Jeg havde været igennem en svær periode i mit liv, hvor jeg blev ramt af angst i forbindelse med en stor arbejdsbelastning, hvor jeg havde presset mig selv alt for hårdt for længe.

Jeg var vant til at kunne klare alt, men pludselig kunne jeg næsten ingenting og følte mig overvældet og ubeskriveligt træt. Jeg fik ondt i maven og hovedet ved at tænke på mit arbejde. Derfor startede jeg i terapi hos en psykoterapeut, hvor det blev tydeligt for mig, at jeg havde svært ved at mærke grænsen mellem mig selv og andre. Mit fokus var altid på, hvordan andre havde det og jeg mærkede alt for tydeligt deres stemninger og følelser. Jeg var mest optaget af at tage hensyn til alle andre end mig selv og havde svært ved at sige fra.

Psykoterapeut Michella Kejser

For mig handlede mit terapiforløb om at tillade mig selv at mærke min vrede, sorg og smerte samt give udtryk for dem, når de opstår. Jeg fandt ud af, at angst opstår, når man ikke tør føle eller mærke det, som man føler. Jeg slap angstens daglige tag i mig, da jeg lærte at mærke og give udtryk for, hvordan jeg har det.

I dag mærker jeg kun ganske lidt til min angst og jeg oplever, at når angsten viser sig, er det for at fortælle mig, at der er en situation, som jeg skal reagere på. Jeg har derfor valgt at se på angsten som en påmindelse om, at jeg skal være tro mod mig selv og mine værdier.

Jeg er glad for, at jeg fik hjælp hos en dygtig psykoterapeut, så jeg kunne finde ud af, hvad angsten bundede i og hvad jeg kunne gøre ved den.

Derfor håber jeg også, at du vil kontakte mig, så jeg kan hjælpe dig med at forstå din angst, vrede, forkerthedsfølelse, indre uro, depressive tanker eller dårlige selvværd.

Kærlige hilsner

Michella